Hjemmearbejdspladser / underafdelinger
Hvad kan vi?
DataMatrix ApS er eksperter indenfor opsætning,
vedligeholdelse eller blot rådgivning omkring den
teknologi, der skal til for at køre hjemmearbejdspladser
og/eller opkoblinger til underafdelinger.
Den samme teknologi, som anvendes her, kan også i mange
tilfælde bruges på jeres interne netværk til at forlænge
jeres PC'ers levetid dramatisk og samtidigt skære ned på
administrationsomkostningerne - læs mere om dette
relaterede emne her.
Hvad er hjemmearbejdspladser?
Hjemmearbejdspladser er computerarbejdspladser i
hjemmet som kan forbindes til kontoret. Dette kan
anvendes ved utallige lejligheder, som for eksempel:
Når man vil tilbyde medarbejdere at arbejde
hjemmefra, enten hele tiden eller få dage om ugen.
- Ved børne- eller anden sygdom.
- Til salgsfolk i felten.
- Til at forbinde et underkontor til en
hovedafdeling.
- En kombination af ovenstående.
Er det sikkert?
Sådan som vi implementerer det, ja. Vores foretrukne
løsning er at opsætte en hardware-baseret Firewall (den
optimale sikring) på kontoret som kører det man kalder
VPN (Virtual Private Network - en krypteret og meget
sikker forbindelse) over Internettet. Igennem denne
forbindelse kan medarbejderen så fjernstyre en kontor-PC
hjemmefra.
Kort fortalt betyder det, at bare medarbejderen har
en Internetforbindelse derhjemme, hvad enten det er
analogt, ISDN, eller bredbånd (men jo hurtigere, jo
bedre), kan personen også forbinde til netværket på
kontoret på en sikker måde.
Fjernstyringskonceptet er fortræffeligt til
hjemmearbejdspladser blandt andet fordi:
- Det kræver ikke en særligt hurtig forbindelse
til Internettet hjemmefra.
- Vi eliminerer muligheden for at hjemme PC'en kan
overføre vira eller anden uønsket software til
kontorets netværk.
- Nogle programmer, specielt databaser (som for
eksempel økonomisystemerne XAL og C5), sender store
mængder data til klienterne og fungerer derfor ikke
optimalt på andet end en hurtig forbindelse på et
lokalt netværk. Når man blot fjernstyrer en PC der
sidder på netværket, omgår man dette problem på en
elegant måde.
- Det eneste, der bliver udvekslet mellem
hjemmearbejdspladsen og kontoret, er skærmbilleder,
tastaturtryk, og musbevægelser - meget effektivt.
Hvad skal der til for at få dette op at
køre?
Der er en del forskellige måder at opsætte
hjemmearbejdspladser på, men vi kan nævne to populære
løsninger her. Begge løsninger forudsætter, at der
opsættes en hardware-baseret Firewall, som kører VPN.
Alle nævnte priser er eks. moms.
"Større" løsning til adskillige
medarbejdere (eller en underafdeling) der skal anvende
løsningen meget
Her opsætter vi en server på kontoret, som udelukkende
fungerer som Terminal Server (en slags multi-bruger PCAnywhere). Denne kan fjernstyres udefra af flere
brugere på samme tid, naturligvis uden at hver enkelt
bruger er i stand til at se, hvad andre laver på serveren
samtidig.
For at få dette sat op, skal man først og fremmest
have en PC til at være Terminal Server. Denne skal helst
være så kraftig som muligt og have en hel del RAM. For
op til 20 almindelige brugere skal man regne med at
denne vil koste 10-20.000 kroner, afhængigt af hvilke
programmer, man hovedsageligt anvender. Denne PC skal
køre Windows 2000 Terminal Server (ca. 10 - 15.000
kroner, inklusive 10 brugerlicenser - flere
brugelicenser kan købes efter behov). Så kommer selve Firewallen (ca. 10.000 kroner), og hvis man ikke
allerede har en ADSL opkobling anbefaler vi kraftigt
mindst en sådan. Til sidst kommer så
installationsomkostninger i omegnen af 10-15.000 kroner.
Så for 40-60.000 kroner får I infrastrukturen på
plads for hjemmearbejdspladser og/eller computere fra en
underafdeling.
"Mindre" løsning til få medarbejdere
som ikke skal anvende hjemmearbejdspladsen hele tiden
Har medarbejderen Windows XP, har man allerede
fjernstyringssoftwaren tilgængelig (det kommer med XP
som standard), ellers kan vi installere PCAnywhere på
medarbejderens egen PC på kontoret og dermed muliggøre,
at medarbejderen kan fjernstyre deres egen kontor-PC
hjemmefra.
Fordele: Ikke så dyrt at sætte op for få
medarbejdere, medarbejderne kan fjernstyre "deres egen"
PC.
Ulemper: Den PC, som skal fjernstyres, skal være tændt,
hvilket måske ikke altid kan forudses. En PC kan kun
fjernstyres af én person ad gangen.
For at sætte dette op kræves selve Firewallen (ca.
kr. 3.000 - dog skal der kun bruges én Firewall til
flere arbejdspladser), muligvis PC Anywhere på hver
arbejdsplads (ca. kr. 900), og installationsomkostninger
i omegnen af kr. 2.000 på kontoret (én gang) og kr.
1.000 på hver hjemme-PC.
Som sagt er der en del variationsmuligheder, men I er
meget velkomne til at ringe til os for at få en
uforpligtende snak om jeres specifikke situation. Ring
til os på
2026 1188
for at høre nærmere.
|