Økonomisystemer
- XAL og C5
Hvad kan DataMatrix hjælpe med?
DataMatrix er eksperter i levering, installation,
undervisning, og tilretning af XAL og C5 installationer.
Hvad er Navision XAL og C5?
XAL og C5 er programmer, der hjælper virksomheden med
at holde styr på ganske mange aspekter af forretningen,
det være sig bogføring, debitorer/kreditorer, lager,
løn, osv. Programmerne er modul-opbygget, og man behøver
kun at investere i de moduler, man har brug for. Generelt
sagt er C5 til mindre virksomheder og XAL er til lidt
større virksomheder. I kan læse meget mere om XAL på Navisions hjemmeside her, og om C5 på Navisions
hjemmeside her.
Kan man tjene penge (spare udgifter)
ved at anvende Navision XAL eller C5 ?
Bruger man standard versionen kan man nok hente
lidt på sin administration af debitorer og kreditorer,
måske lidt på en bedre lagerstyring, men egentlig ikke
noget der virkelig rykker.
Skal der spares/tjenes, er vores erfaring, at XAL/C5
skal tilpasses virksomhedens arbejds-rutiner og den
aktuelle branches sædvaner. Og jo mere outrerede og
mandskabskrævende disse er, jo bedre.
Man kan så være heldig at falde over en
branchesædvane, som bare råber på at blive
automatiseret. Som f. eks.:
Hvis man er smykkegrossist, får man
leverandørfakturaer, som er delt op i flere dele:
Arbejdslønnen for at fremstille smykkerne per smykke,
den forbrugte mængde ædelmetal omregnet til finværdi, og
det beregnede spild per faktura. Man kan selvfølgelig
sagtens regne en kostpris ud for det enkelte smykke
alligevel. Man skal bare omregne vægten af hvert smykke
til finværdi, justere for spildet, og derefter fordele
"metaludgiften" på de enkelte smykker. Men det tager
tid.
Det var en stor fornøjelse at automatisere den
udregning i XALs indkøbsmodul, fordi det betød sparet
tid; men som nævnt, så heldig er man sjældent.
Normalt skal der mere til.
De bedste resultater har vi set, hvor det er lykkedes
at kombinere to af XAL/C5's standardmoduler på en sådan
måde, at der ikke længere skal finde indtastning sted i
det ene af dem. Det sparer i første omgang en
arbejdsproces, men nok så væsentligt: Det fjerner en
fejlkilde.
Nogle eksempler fra det virkelige liv:
Ordreproducerende industrivirksomhed -
Ordre/Produktion: - Opret produktionsordren ud fra det,
som kunden har bestilt
Familieplejeforening - Ordre/Løn: - Lønkør det, der
er faktureret
Producerende elektronikvirksomhed -
Produktion/Indkøb: - Indkøb de komponenter, som mangler
for at producere varen
Handelsvirksomhed - Ordre/Indkøb: - Indkøb de varer,
som kunden har bestilt
Her har vi kunnet mærke en forskel på før og efter en
tilrettet Navision XAL/C5.
Ring til os på 2026 1188 for at se, om ikke også
jeres virksomhed ville kunne nyde godt af at få XAL/C5
tilpasset til jeres behov (i modsætning til at tilpasse
jeres behov til XAL/C5).
Andre specialudviklede løsninger /
udvidelser til XAL og C5
DataMatrix har også, efter opfordring fra vores
kunder, udviklet et par special-løsninger, som I måske
også kan have gavn af:
WordMagic: Et program, der kæder XAL eller C5 sammen
med Microsoft Word. Dette anvendes til hidtil uhørt let
opsætning og udskrivning af flettebreve, hurtig
oprettelse/udfyldning af et ubegrænset antal
standardbreve, til at anvende Word til at oprette og
holde styr på notater (for eksempel på Debitorer), m.m.
Programmet kan køres både fra Windows- og
DOS-afvikleren.
Se her for
en mere fyldestgørende beskrivelse.
MailMagic: Et program, der gør det muligt at sende
rapport-output fra XAL (kontoudtog, for eksempel) ud som
e-mails. Dette program kan også anvendes sammen med både Windows- og DOS-afviklerne.
Se her for
en mere fyldestgørende beskrivelse.
|